OM MIG

Jeg er født i 1974, har 3 børn. Efter et travlt liv med job i reklame- og bladbranchen og 3 fødsler, mistede jeg kontakten til mig selv og ikke mindst min krop.

Som tidligere elite idrætsudøver i badminton (8 x landsmester, jyskmester, københavnsmester, professionel spiller og træner i New Zealand, 4 x New Zealandsk mester) længtes jeg efter den samklang, der opstår når krop, sind og ånd samarbejder på smukkeste vis.

Vi er alle som mennesker utrolig stærke fra naturens side, når vi lytter til kroppen – men vi ser os alt for ofte nødsaget til at overhøre signalerne, kroppen fortæller os.

Det blev jeg også mester i for at få min hverdag til at hænge sammen – men jeg er yderst taknemlig for, at min indre urkraft fortalte mig noget andet. Og da jeg var allermest slidt i alle kanter, prøvede jeg en Body-sds behandling. Det vendte op og ned på alt – jeg var solgt! Det var en følelse af at komme ”hjem”.

I 2010 startede jeg på uddannelsen, og det har for mig været helt fantastisk at blive bekræftet i den store sammenhæng, der er imellem at fungere fysisk, psykisk og mentalt. Samt hvor meget kroppen gemmer på, og hvor fantastisk og ufarligt det er at slippe/åbne for det fortrængte – i det tempo vi magter.

Jeg har behandlet siden 2010 og har erfaring med alle aldersgrupper.

maria